Stemmerne fra sidste uges valg til Seniorrådet på Mors er nu talt op, og valgresultatet offentliggjort.
I går var de nyvalgte medlemmer af det kommende råd for første gang samlet – dels for at møde de andre og dels for at høre, hvor mange stemmer hver enkelt kandidat havde fået.
Følgende fem kandidater blev valgt:
– Kirsten E. F. Nielsen, 973 stemmer
– Poul Olsen, 839 stemmer
– Hanne Haaning, 604 stemmer
– Johanne Roesen, 484 stemmer
– Arne Lauridsen, 459 stemmer
Følgende blev valgt som suppleanter:
– Erik Fuglsang, 367 stemmer
– Sten Erhardsen, 334 stemmer
– Niels Dahlgaard, 115 stemmer
– Eva Haidarz Welling, 77 stemmer
I alt stemte 4442 mosringboer til Seniorrådet. Stemmeprocenten blev 63,83 procent mod 64,99 procent ved valget i 2017.
Foto: Morsø Kommune