I disse uger afsløres de 15 atleter eller hold, der er nomineret til prisen som Årets Sportsnavn 2021.
I sidste uge blev de første fem nominerede offentliggjort. Nu afslører DIF og Team Danmark yderligere fem nominerede. Blandt disse fem er cykelrytteren Jonas Vingegaard, der oprindeligt er fra Thy, men som i dag er bosiddende i Glyngøre.
Årets Sportsnavn er Danmarks mest prestigefyldte idrætspris, som uddeles af idrættens egne organisationer, DIF og Team Danmark.
Jonas Vingegaard er nomineret på baggrund af sin andenplads i Tour de France, en etapesejr i UAE Tour samt to etapesejre og samlet vinder af Settimana Internazionale Coppi e Bartali
Årets Sportsnavn 2021 kåres ved den store sportsgalla Sport 2021 i Herning lørdag den 8. januar 2022. Showet transmitteres direkte på DR1.
Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.
De fire øvrige nominerede atleter, som netop er blevet offentliggjort er:
- 4-km-holdforfølgelsesløb, banecykling: OL-sølv
- Herrelandsholdet, håndbold: VM-guld og OL-sølv
- Anne-Marie Rindom, sejlsport (laser radial): OL-guld
- Jesper Hansen, skeetskydning: OL-sølv, World Cup-guld og World Cup-sølv
I sidste uge blev følgende nominerede afsløret:
- Amalie Dideriksen og Julie Leth, banecykling: OL-sølv og EM-sølv
- Viktor Axelsen, badminton: OL-guldvinder, vinder Thailand Open x 2 (Super 1000), vinder Denmark Open (Super 1000), finalist ved All England, vinder af Swiss Open, finalist World Tour-finaler, bronze ved Thomas Cup
- Herrelandsholdet, fodbold: EM-semifinale og VM-kvalifikation
- Tobias Thorning Jørgensen, paradressur: 2 x PL-guld
- Emma Aastrand Jørgensen, kajak: 2 x OL-bronze, VM-guld, VM-bronze, 2 x EM-guld, 3 x guld og 2 x bronze i World Cups
LÆS OGSÅ:
Pressefoto: Jumbo Visma