Travl weekend for politiet

Politiet har haft en del at se til i weekenden.

Klokken 01.35 natte til lørdag blev en 18-årig mand fra Mors sigtet for spirituskørsel på havnen i Nykøbing. Han viste sig desuden påvirket af narkotika. Foruden at blive sigtet før kørsel imens han var påvirket blev han sigte for besiddelse af 1,1 gram kokain.

Kort før klokken 02 blev der ringet efter politiet fra en bodega på Bytorvet i Herning. Her var en 31-årig lokal mand gået amok og var begyndt at kaste om sig med glas. Han knuste også en rude. Han er derfor blevet sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev desuden anholdt og taget med på stationen til afhøring. Her blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. fordi han i første omgang nægtede at oplyse sit navn.

Klokken 18.48 lørdag aften teede en 18-årig ung mand sig på Hjultorvet i Thisted. Politiet havde mandag morgen endnu været i kontakt med den unge mand, men han kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.

Kort før midnat lørdag aften blev en 15-årig dreng standset på sin knallert i krydset Præstbrovej/Nørrebro syd for Tødsø. Knallerten, som viste sig at være konstruktivt ændret, blev taget med på stationen til nærmere undersøgelse. Den blev senere konfiskeret, fordi det ikke var første gang, politiet stiftede bekendtskab med det ulovlige køretøj.

Klokken 01.11 natten til søndag sigtede politiet en 35-årig mand fra Mors for overtrædelse af ordensbekdntgørelsen, fordi han skubbede en anden person i brystet på havnen i Nykøbing.

Som omtalt i denne artikel blev en 31-årig mand fra Thy først smidt ud af et værtshus i Hanstholm natten til søndag ved 2-tiden. Klokken 04.03 blev han sigtet for både spiritus- og narkokørsel ved Circle K i Thisted. I samme forbindelse blev en 27-årig mand fra Thy sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han nægtede at give slip om livet på en an den mand, selvom politiet bad ham om det.

Desuden blev en 22-årig kvinde ved samme lejlighed sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved flere gange at råbe “Fuck the police” efter betjentene.

– Man kan godt se, at der er julefrokoster i byen nu igen – og så alligevel er der mindre end der plejer at være, og det er på grund af corona formentlig opsummere Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Thybo smidt ud af værtshus og senere taget for spirituskørsel

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top