En BMW-ejer gjorde formentlig store øjne, da han kiggede ud i sin indkørsel på Thormodsvej i Hurup i morges.
For hvor vedkommendes bil plejer at holde var der nu tomt. På et tidspunkt mellem søndag aften klokken 23 til mandag morgen klokken 06 er det lykkedes en eller flere tyve at køre afsted med bilen.
Der er tale om en BMW 535 i en blåmetal-farvet sedanmodel. Bilen har registreringsnummer BV 89 319.
Hvis du ser bilen eller kender noget til tyveriet hører politiet gerne fra dig på telefonnummer 114.