Nyt snevejr kan være på vej

Et nyt snevejr kan være på vej til Danmark. Det viser de foreløbige prognoser, som stadig er noget usikre.

Mandag er nok den dag på ugen, hvor vi får solen mest at se.

– Det bliver koldt, men knap så blæsende, skriver vagthavende meteorolog ved DMI Mette Wagner på DMI’s hjemmeside sent søndag aften.

Fra tirsdag svinger der flere frontsystemer med sne og slud ind over Danmark fra vest og sydvest. Nogle af fronterne giver kun lokalt lidt sne.

Torsdagens frontsystem kan give et smukt vinterlandskab til stort set hele Danmark. Dog er det indtil videre noget usikkert, hvor mange centimeter der vil falde, og om det kun rammer lokalt eller hele landet.

Til gengæld er der gode chancer for, at de sne, der måtte falde, kan blive liggende weekenden over. De kolde temperaturer omkring frysepunktet fortsætter i hvert fald ugen ud.

Foto: Presse-fotos.dk

Forfatter
Tags

Related posts

Top