THY Walk ´N Run er tilbage i Nationalpark Thy

Da Thy Race sidste år udviklede konceptet, Thy Walk ‘n Run, blev det en kæmpe succes. Mange oplevede at komme steder, hvor de aldrig før havde været, og så havde de pludselig noget at glæde sig til og samles om i Corona tiden.

Vi er stadig helt overvældet over den positive respons og den opbakning initiativet fik sidste år, og derfor fik vi lyst til at tilbyde  nye ruter denne vinter fortæller Flemming Søvndal Nielsen.

Thy Race tilbyder sammen med Sparekassen Thy, Thisted Forsikring, Skilte Partner, Galtrup Efterskole og Tican disse gratis ruter til alle, der elsker at gå eller løbe i naturen.

THY Walk ´N Run 2021/22 byder på forskellige gå- og løberuter i Nationalpark Thys plantager i weekender frem  til den 6. februar. En ny rute hver weekend.

Ruterne er åbne for gående og løbende i alle aldre fra fredag kl. 12.00 til søndag aften. Ruterne er 6-8 km og afmærkede med små orange flag og enkelte pile. Ved start står der beach-flag og et skilt med instrukser.

På https://www.facebook.com/THY-Walk-N-Run-111387177440406 kan man torsdag aften finde info om weekendens rute og startsted.

Forfatter
Top