BILA Group har opkøbt Skive-virksomhed

BILA A/S med hovedsæde på Mors fortsætter de senere års tendens og har opkøbt endnu en virksomhed.

Tidligere på måneden stod det klart, at den Skive-baserede automationsvirksomhed KILDE Automation A/S bliver en del af BILA Group A/S. Opkøbet sker for at langtidssikre væksten og styrke den internationale konkurrenceevne for begge parter, oplyses det i en pressemeddelelse.

Handlen er et led i planen om at skabe en endnu stærkere dansk aktør på det internationale marked for industriel automation. Målet med planen er at kunne matche kravene fra de hastigt voksende danske industrikoncerner.

Udover KILDE Automation A/S har BILA Group de seneste år opkøbt PJM A/S, Reo-Pack, serviceafdelingen hos Blaaholm samt Dan Palletiser, så automationshuset i dag er til stede i Nykøbing Mors og på følgende øvrige lokationer i Danmark: Skive, Herning, Aalborg, Randers, Sønderborg, Svendborg, Varde, Mariager, Vemmelev og Fårevejle samt i Norge og Sverige.

Pressefoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top