Morsø Kommunens opsparing er blevet mindre værd siden Rusland invaderede Ukraine.
Det skriver Nordjyske, der henviser til en rapport, som Økonomiudvalget har behandlet i denne uge.
Rapporten viser at en investering i aktier og obligationer på omkring 100 millioner kroner, ikke har givet det ventede afkast.
– Nu gælder det om at have is i maven, lade pengene stå og vente på, at situationen vender til det bedre, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) til avisen.
I løbet af første kvartal i år er Morsø Kommunes formue faldet med samlet 4,76 millioner kroner.