Granly Entreprenør Thy A/S skifter navn til Hillerslev Entreprenør A/S, da ejer Jens Steen Jensen, har købt alle aktierne. Virksomheden har siden 2015 været et delt ejerskab mellem Jens Steen Jensen og Granly Entreprenør A/S i Fjerritslev.
– Da jeg har arbejdet med forsynings- og entreprenørarbejde i mere end 30 år og med et stærkt hold af dygtige medarbejdere med stor erfaring og øje for kvalitet, var det et godt tidspunkt at ”rive mig løs” og starte mit eget,” fortæller Jens Steen Jensen.
Nyt navn, samme virksomhed
Selvom entreprenørvirksomheden nu skifter navn til Hillerslev Entreprenør A/S, fortsætter den daglige drift med samme medarbejdere og drives fortsat fra Snerlevej 6 i Hillerslev.
– Det eneste vores kunder kommer til at kunne se en ændring i, er mere eller mindre vores nye look, hjemmeside, navn og logo. Vi er den samme som før, med de samme medarbejdere og kernekompetencer, fortæller Jens Steen Jensen.
Ejerskiftet og navneændringen fejres fredag den 29. april, hvor der inviteres til Åbent Hus på Snerlevej 6, Hillerslev, fra kl. 13-17.
Arkivfoto