Ny klimaskov på Mors: Idag plantes de første træer

Alle er velkomne ved Øster Jølby i eftermiddag når Morsø Kommune markerer begyndelsen på rejsningen af øens nye klimaskov. Her vil skolebørn plante 50 træer som start på skovprojektet, der har fået god økonomisk opbakning af Klimaskovfonden.

Skoven, som bliver på størrelse med 9 fodboldbaner, skal hjælpe med at reducere CO2. Skoven vil have en forventet klimaeffekt på 27, 6 tons årligt.

Der vil være taler ved Meiner Nørgaard, Formand for Udvalget for Teknik og Miljø og Poul Erik Lauridsen, Direktøren for Klimaskovfonden og Peter Therkildsen, Formand for Morsø Forsyning.

Morsø Kommune købte først grunden, der lå ubrugt hen, på 9 hektarer og søgte dernæst midler hos Klimaskovfonden, som har givet 373.000 kroner til etableringen af klimaskoven.

Fonden er etableret af Folketinget for at understøtte det danske CO2-reduktionsmål ved at fremme etableringen af mere skov og udtagning af lavbundsarealer i Danmark, for der brug for så mange redskaber som muligt til at nå Danmarks mål om 70 procent reduktion af CO2 i 2030.

Alle er velkomne til at deltage ved markeringen fra kl. 15 til 16. Arrangementet begynder og slutter på Præstbroplads (ved den vestlige ende af Øster Jølby).

Program
Kl. 15.00 – Velkomst v. Meiner Nørgaard, Formand for Udvalget for Teknik og MiljøKl. 15.05 –  Poul Erik Lauridsen, Direktøren for KlimaskovfondenKl. 15.15 –   Peter Therkildsen, Formand for Morsø ForsyningKl. 15.25 –  Træplantning: 50 træer, blandet løv af byens børnKl. 15.45 –  Kaffe, sodavand og kage

Forfatter

Related posts

Top