Mors Handel har sat sig selv på en klodset opgave i helt bogstavligste forstand.
Tanken er nemlig at etablere en række Lego-stationer i gågaden i Nykøbing, hvor børn og barnlige sjæle kan hygge sig lidt i forbindelse med deres besøg i byen. Tiltaget udspringer af de månedlige BID-møder, hvor de handlende mødes og diskuterer gode ideer, som kan være med til at skabe liv og udvikling i byen.
– Når der så er nogen som kommer med en sjov ide, så griber vi den, fortæller Handelschef Lisbeth Thrysøe og henviser til lignende tiltag i andre byer, hvor det har været en stor succes.
Hun håber derfor, at der er nogle som har en masse Lego-klodser i overskud, som de vil donere til formålet. Handelschefen erkender dog også, at det kan være blive svært at skaffe nok gratis klodser:
– Jeg forstår godt et Lego-klodser er i høj kurs. Så må vi ud og købe nogle, siger hun og indikerer mellem linjerne at de kreative stationer nok skal blive realiseret.
Alternativt skal man ud og søge nogle sponsorater, og her falder tanken straks på den kommende direktør for Jesperhus Thomas Buch Tøstesen, som kommer fra en stilling som Hotel Director for LEGOLAND Billund Resort.
– Men han starter jo først til august, konstaterer Lisbeth Thrysøe med et glimt i øjet.
LÆS OGSÅ: