I morgen går det løs i Thisted, hvor Thys største kagebord nu igen afvikles til fordel for Stafet For Livet.
Fra handelschef Michael Vendelbo lyder det, at der allerede er solgt sponsorpakker til virksomheder for cirka 10.000 kr. samt over 200 billetter som giver adgang til et overflødighedshorn af kager.
Billetter kan også købes i døren fra kl. 13, og Michael Vendelbo fortæller, at der tidligere år har været små hundrede meter kø for at kunne komme ind i teltet på Store Torv i Thisted.
Fra kl. 14-17 vil der hele tiden komme nye kager til sponsoreret af SuperBrugsen og Føtex.
Prisen for et velgørende sukkerchok er 50 kr.