Lokale fonde i opløsning: Ansøgningsfrister nærmer sig

I år lukker og slukker den lokale fond ‘Børnehjælpsdagen i Nykøbing Mors’.

Fonden har siden 1950 haft til formål at uddele midler til foreninger, enkeltpersoner og arrangementer, der hjælper med bedring af vanskeligt stillede børns, unges og handicappedes forhold i Morsø Kommune.

Fonden har gjort en masse godt gennem tiden, og der er stadig over 400.000 kroner at gøre godt med. Så der er mulighed for at få ganske pænt beløb til dem, der ansøger. Ansøgningsfristen er 30. maj 2022.

En anden lokal fond, der også er under opløsning, er Fonden Morsø Samvirke. Det er næstsidste år at fonden kan uddele 230.000 kr. blandt årets ansøgere.

Fondens formål er at støtte aktiviteter til fremme af den erhvervsmæssige, kulturelle og sociale udvikling i Morsø Kommune. Det handler altså om noget, der kommer fællesskabet til gode.

Fonden Morsø Samvirke er en selvejende institution, som blev stiftet den 27. april 1979. Fonden blev oprettet efter Frøken Agnes Møllers testamentariske ønske. Frøken Agnes Møller havde en nær tilknytning til Mors. Ansøgningsfristen er her den 23. maj.

Man kan læse mere om de fonde og hvordan man søger på kommunens hjemmeside.

Forfatter

Related posts

Top