Et helt nyt kapitel begynder nu for Ploveksperten og ejer, Jens Iversen, der har overtaget Kalundborgvej 22 i Vils.
Gården i Vils ligger tæt på firmaets nuværende adresse og medfører, i følge Jens Iversen, store muligheder for udvidelse.
En længere proces går nu i gang, hvor gården skal ombygges til plovcenter.
– Vi står overfor at skulle omforandre 4000 m2 staldbygninger til 4000 m2 Plovcenter, siger Jens Iversen.
Og de tilhørende 2,2 hektarer jord vil også blive taget i brug til blandt andet demo og test af plove.
Det forventes at ombygningen kommer til at vare 2 år.
Foto: Morsø Erhvervsråd