Politikommissær Jensen takker af efter 42 års tjeneste

42 år. Så længe har Jørgen Jensen fra Thisted gjort tjeneste i den velkendte blå politiskjorte.

Onsdag den 1. juni tager politikommissæren skjorten på for sidste gang, og dermed tager han hul på en tilværelse som pensionist.

– Det passer rigtig fint at stoppe nu her. Jeg har haft, synes jeg selv, en fin karriere i politiet og man skal jo stoppe på et tidspunkt, fortæller Jørgen Jensen, der i dag er leder af patruljeafdelingen på lokalstationen i Thisted. En politistation, som har en helt særlig plads i den 64-årige politikommissærs hjerte:

– Jeg har fået lov at sætte mit præg på lokalstationen her i Thisted, og det, der er kommet ud af det er jeg faktisk rigtig stolt af, siger Jørgen Jensen og fortsætter:

Jørgen Jensen blev ansat i politiet den 1. juni 1980.

– Jeg synes, at vi har en velfungerende lokalstation her i Thisted. Og så synes jeg også, at Midt- og Vestjyllands Politi er et fantastisk sted at arbejde. Så jeg kunne ikke ønske det bedre, konstaterer han.

Han blev før sin værnepligt ved Den kongelige Livgarde, udlært elektriker.

1. juni 1980 blev ansat i politiet. Her startede han som gadebetjent på Station Bellahøj. Herfra gik turen videre til Holstebro og derfra hjem til Thy.

Om sin kommende pensionisttilværelse afslører Jørgen Jensen, at han som noget af det første ser frem til fem ugers campingferie i Italien.

Derudover glæder han til sig til at få mere tid til familien – herunder sine tre børn og fem børnebørn.

LÆS OGSÅ:

40 års jubilæum: Jørgen Jensen blev betjent ved en tilfældighed

 

 

Forfatter

Related posts

Top