Forfatter Ingrid Nymo fra Thy gæster Thisted Bibliotek

I aften gæster Ingrid Nymo Thisted Bibliotek som en del af den månedlange kulturfestival Thy Til Kultur.

Forfatteren vil fortælle om sin anmelderroste debutroman Kloster, der følger en ung piges rejse fra Thy til et kloster i Rumænien.

Ingrid Nymo voksede op i Thy, tæt på Nationalparken og det er netop naturen, der nu betyder meget for hende.

– Det er naturen, jeg først tænker på, når jeg fortæller folk om Thy, siger Ingrid Nymo.

Og den thyske natur spiller også en vigtig rolle i Ingrid Nymos forfatterskab.

– Jeg har valgt Thy, for det er det jeg kender, det er der jeg har adgang til at beskrive forskellige rum og steder, fortsætter hun.

Blandt andet starter romanen Kloster med en scene ved Vandet Sø. Ingrid Nymo fortæller desuden, at hun har planer om at Thy skal indgå mere i hendes fremtidige arbejde.

Arrangementet afholdes kl. 19-21 og koster 50 kr. Tilmelding til Thisted Bibliotek er nødvendig.

Foto: Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top