Mors Handel: – Vi har lavet en fejl!

– Vi har lavet en fejl – det beklager vi og retter nu op!

Sådan starter Mors Handel et opslag på sin facebookside. Fejlen består i, at kræmmere sidste sommer betalte alt for meget for at stadeplads i forbindelse med By Night.

Sidste sommer lød prisen på 1.000 kroner, og det har efterfølgende skabt en del debat. Og med god grund. I følge Morsø Kommunes gågaderegulativ skulle prisen nemlig kun have været 300 kroner pr. påbegyndt kvartal. Altså 600 kroner for hele kræmmer-sæsonen.

– Kræmmere, der deltog i alle ByNights 2021, kan få penge tilbage, er meldingen nu fra Mors Handel.

I næste måned forventes et nyt gågaderegulativ at blive vedtaget. Her er prisen for en stadeplads reduceret til 100 kroner pr. gang, og den pris har man i handelstandsforeningen valgt at følge allerede nu.

Har du som kræmmer penge til gode fra sidste sommer, eller ønsker du en stadeplads i år, skal du kontakte formand Michael Hansen, Clockhuset.

Foto: Mors Handel

Forfatter

Related posts

Top