Nabokrig på Mors: 45 år gammelt kirsebærtræ fældet

En sag om husfredskrænkelser og nabostridigheder udspiller sig for tiden på Dragstrupvej i Dragstrup på Mors.

Her har en 74-årig mand meldt en 67-årig mand til politiet for mandag morgen med en motorsav, at have fældet hans cirka 45 år gamle kirsebærtræ. Omvendt har den 67-årige mand anmeldt den 74-årige mand for at grave en grøft på en grund, der tilhører den 67-årige.

Den nygravede grøft er, fortæller politikommissær Jørgen Jensen, 2 meter lang, 30 centimeter bred og 30 centimeter dyb.

Hvad sagen ender ud i og om der skal uddeles sigtelser og i givet fald af hvilken karakter skal nu undersøges nærmere.

Forfatter

Related posts

Top