Lad lammet ligge: Det efterladte rålam er -som oftest- ikke forladt

Hvert år får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange henvendelser, fra borgere der undrer sig over at rålam ligger alene.

Henvendelserne kommer ofte fra folk, der tror, at rålammet er blevet forladt, når det ligger alene, eller som tror at lammet er sygt, fordi det ligger helt stille og ikke bevæger sig, selv om borgeren står helt henne ved det. Men det er sjældent tilfældet:

– Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden for at skjule sig selv, forklarer Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.

Lammene er ustabile på benene i den unge alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde.

Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder. Tværtimod kan det være at rålammets mor er lige i nærheden, men ikke tør nærme sig fordi der er mennesker.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Forfatter

Related posts

Top