BILA køber konkursramt automatikfirma i Thy

Bila Group, der har hovedsæde på Mors, har endnu en gang opkøbt en anden virksomhed.

Denne gang er der tale om konkursramte CF MATIC i Thisted.

Dermed er fremtiden sikret for de 20 ansatte i Thy, der siden deres arbejdsplads i starten af maj gik konkurs, har levet en usikker tilværelse.

Som ejer af CF MATIC har BILA A/S således til hensigt at fortsætte CF MATICs aktiviteter og færdiggøre de igangværende projekter, hvoraf størstedelen er til større kunder i medico- og fødevareindustrien.

– Det er vigtigt for mig at understøtte udviklingen i lokalområdet her i Thy, hvor jeg selv stammer fra, og hvor ideen til BILA oprindeligt opstod. På den måde har vi allerede solide rødder i Thy. I BILA investerer vi i mennesker, og i dette tilfælde tilføjer vi nogle vigtige kompetencer til vores organisation, begynder administrerende direktør Jan Bisgaard Sørensen.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top