Tre butikker går sammen om live-salg

Tre butikker i centrum af Nykøbing er gået sammen om et live-salg på facebook. Tanken er, at flere butikker senere kan koble sig på.

I første omgang er der tale om Clockhuset, Lusi·Anna og Tops Bettina Sko. Til formålet er der blevet oprettet en ny gruppe på Facebook, Live shopping i Nykøbing Mors, hvorfra livesendingen finder sted.

– I stedet for, at det én butik der skal lægge det hele til, så er det nemmere at vi har det samlet på et sted, fortæller Michael Hansen fra Clockhuset.

Den fælles facebook-side betyder også, at man potentielt kan samle mange følgere, som andre butikker senere kan få fordel af. Og live-salg på de sociale medier er kommet for at blive, fortæller Michael Hansen, som også er formand for Mors Handel:

– Det tror jeg faktisk det er.

Til gengæld tør han ikke opstille et succeskriterium for onsdagens live-salg:

– Nu er det første gang, så det har vi sådan set ikke rigtig stillet op endnu. Men jeg tror, at det bliver en kanon aften.

Livesendingen starter onsdag klokken 19.30.

Arkivfoto: Mors Handel

Forfatter

Related posts

Top