I forbindelse med den voldsomme brand, der i morges kort før kl. 08 brød ud i en lagerhal i Fredsø på Mors, opstod der kraftig, giftig røg. Røgen rejste sig i en søjle, som kunne ses på flere kilometers afstand.
Røgen er nu blevet dæmpet så meget, at der kun er lys røg tilbage. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på twitter.
– Har du været udsat for røgen og føler dig dårlig, så skal du rette henvendelse til egen læge, lyder opfordringen.
Branden er opstået i en lagerhal tilhørende virksomheden Easy-Agri Care, der blandt andet producerer strøelse. Foruden halm indeholdt hallen også gasflasker.
Det var en medarbejder, der opdagede branden og slog alarm:
– Det er formentlig startet i vores smedeværksted, fortæller direktør i virksomheden Easy-AgriCare, Lars Sørensen til TV Midtvest.
– Vi er allesammen rystet lige nu, siger tilføjer han.
Det lokale beredskab på Mors har fået assistance fra brandstationen i Durup i Salling samt fra Beredskabsstyrelsen.
Galleri: Presse-fotos.dk
LÆS OGSÅ:
Stor brand på Mors: Ekstra mandskab og slukningskøretøjer tilkaldt