Blåstempling: Borgmester hilser NORMAL velkommen til Mors

Til efteråret åbner detailkæden NORMAL en ny butik i Nykøbing. Og det glæder borgmester Hans Ejner Bertelsen, at endnu en stor kæde slår sig ned på Mors.

– Mors er er inde i en fremragende udvikling, og det bliver der lagt mærke til. Vores virksomheder vækster og vores erhvervsservice er høj. Det gør os attraktive for erhvervslivet. Samtidig så har vi en meget engageret handelsstandsforening, som gør vores gågade levende og trækker endnu flere kunder til, siger han.

Det er kun kort tid siden, at lavprisvarehuset Harald Nyborg slog dørene op i udkanten af Nykøbing i det område, der til efteråret også skal lægge grund til en McDonald’s-restaurant. At så store spillere vælger at etablere sig på Limfjordsøen skal ses som en blåstempling, mener borgmesteren:

– Det er et udtryk for, at vores proaktive erhvervsservice virker. Vi sidder ikke bare og venter på, at kæderne får øje på os. Derfor skal der også lyde et stort cadeau til hele administrationen, men også det politiske samarbejde, som løfter i flok for at vi kan lykkedes, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Helt præcist hvornår NORMAL åbner offentliggøres senere på året.

LÆS OGSÅ:

NORMAL åbner en butik i Nykøbing

 

Forfatter

Related posts

Top