Nu bliver det lettere at låne penge til ny bolig på landet

Det skal ikke længere være postnummeret, der er afgørende for, om man kan låne penge til en ny bolig.

Det er ambitionen med en ny lov, som netop er blevet vedtaget. Loven giver danskerne mulighed for at optage et lån med statsgaranti til at købe drømmehuset i landdistrikterne.

Statsgarantien skal gøre kreditinstitutterne mere tilbøjelige til at låne ud i tilfælde, hvor de ikke gør det i dag pga. boligens placering.

De første danskere kan optage et lån med statsgaranti fra den 1. juli 2022.

Med modellen bliver det muligt, hvis lånet ikke kan ydes på sædvanlige vilkår, at få en statsgaranti på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi for ejerboliger, der har en handelspris under 10.000 kr. pr. kvm., hvis boligen ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kr. pr. kvm., eller har en handelspris under 8.000 kr. pr. kvm.

Foto: Nybolig

Forfatter
Tags

Related posts

Top