Tilbuddet om gratis at låne en hjertestarter er kommet godt fra land.
Det er Hjerteforeningen der sammen med GF Forsikring har sat projektet i søen
– Foråret er vært for mange skønne arrangementer, hvor glade hjerter slår i takt – men hvis ét af dem skulle finde på at stoppe, er det livsvigtigt at have en hjertestarter ved hånden, udtalte Lasse Rytter Leander, der er afdelingschef i GF Skive, Thy og Mors, da projektet blev skudt i gang op til Kristi Himmelfartsferien.
Via de tre lokalafdelinger er det muligt for alle, at låne en hjertestarter.
– Der er perioder, hvor alle hjertestarterne har været udlånt, fortæller Lasse Rytter Leander i dag til LimfjordUpdate.dk.
Som udgangspunkt er der kun én hjertestartertaske til udlån på hvert kontor i henholdsvis Skive, Thy og på Mors.
– Jeg havde heldigvis en ekstra hjertestarter liggende, da en herre spontant kom forbi. Han skulle på bustur med 30 seniorer, og tænkte at en hjertestarter ville være god at have ved hånden, fortæller Lasse Rytte Leander med et glimt i øjet.
For at låne en hjertestarter til sit arrangement skal man blot kontakte en af de tre forsikringsafdelinger. Og hver dag tikker der nye bookinger ind:
– Folk er heldigvis gode til at kontakte os i god tid, så vi har allerede bookinger helt frem i september, slutter Lasse Rytter Leander.
Man ikke behøver være medlem af GF for at låne en hjertestarter.
Foto: GF Forsikring