Cykelrytteren Michael Valgren fra Østerild kommer ikke til at køre Tour de France i år.
Den danske cykelrytter er styrtet på sidste etape af det franske løb Route d’Occitanie, og derfor kommer han altså ikke til start, når verdens største cykelløb bliver skudt i gang i København om under to uger.
Det bekræfter sportsdirektøren for thyboens hold EF Matti Breschel over for TV 2 Sport.
EF har endnu ikke oplyst, hvor galt det står til med Michael Valgren, men har på Twitter afsløret, at danskeren er røget på hospitalet.
Tour de France begynder i København 1. juli.
/ritzau/
Arkivfoto: Thyfotografi.dk