Mors tiltrækker børnefamilier i stor stil

Morsø Kommune er populær for børnefamilier.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home er dykket ned i.

Ser man på antallet af til- og fraflyttede børn i alderen 0-17 år står det klart, at Morsø Kommune har det højeste såkaldte flytteoverskud blandt de nordjyske kommuner – det vil sige, at der flyttede  flere børn til end fra kommunen sidste år.

I alt flyttede 104 børn fra Mors imens 153 flyttede til. Der kom dermed 49 flere børn til Mors svarende til en stigning på 47%.

– Måler man det så op mod indbyggertallet – ja, så er det da egentlig ret godt gået, hvis vi skal sige det på godt jysk, lyder det kækt fra Mette Poulsen, der er vækstkonsulent i Morsø Kommune.

Også i Thisted Kommune er der kommet flere børn til – helt præcist 32% flere. 186 børn i aldersgruppen fraflyttede Thy i 2021 imens 245 flyttede til.

Også i Skive Kommune kan man notere sig en lille vækst. 226 børn flyttede fra imens 226 flyttede til svarende til en stigning på 1%.

LÆS OGSÅ:

Morsø Kommune hyrer vækstkonsulent med stort netværk

 

Forfatter

Related posts

Top