Lokale dimittender hædret med legater

Fagforbundet HK MidtVest har i forbindelse med dimissionerne på de lokale uddannelsessteder delt legater ud til en række unge dimittender.

– Vi ønsker stort tillykke med eksamen og held og lykke fremover. I øjeblikket er der mangel på arbejdskraft, så vi ved, at der bliver rift om de unge. Men med deres uddannelser er de godt rustet til at klare fremtiden, lyder det fra Inger Stranddorf, afdelingsformand for HK MidtVest.

Det er uddannelsesstederne, der til HK MidtVest har skullet indstille elever som modtagere af legaterne. Der har ved uddelingen været lagt vægt på faglighed og sociale færdigheder altså, om man er en god kammerat.

Hvert legat er på 2000 kroner samt et bordflag fra Piet Hein.

De lokale modtagere af legatet er:

  • Jakob Kristensen, EUX, EUC Nordvest.
  • Ibrahim Sido, EUD, EUC Nordvest.
  • Tine Hansen Hedegaard, hovedforløb kontor, EUC Nordvest.

Arkivfoto: EUC Nordvest

Forfatter

Related posts

Top