Igen i år vil der hen over sommeren blive arrangeret en række gratis koncerter rundt om i Thy.
Koncertrække, der går under navnet SommerSjov, starter i Thisted og besøger herefter Hurup, Nr. Vorupør, Klitmøller, Hanstholm, Snedsted og Frøstrup.
– SommerSjov er det, navnet siger. En søndag eftermiddag, hvor man kan tage et par timer ud af kalenderen og lade sig underholde med musik, samvær og hygge rundt omkring i Thy. Takket være massiv opbakning fra vores sponsorer, kan vi endnu en gang hæve budgettet, der nu runder en halv million kroner for sommerens koncertrunde, fortæller handelschef i Thy Detailforum Michael Vendelbo.
Der er som nævnt gratis adgang til koncerterne. Mad og drikke skal købes på pladsen, da overskuddet tilfalder de lokale involverede foreninger. Alle koncerter starter kl. 15.00 og slutter cirka kl. 17.00. Pladsen og barerne åbner kl. 14.00.
SommerSjov 2022
Søndag den 10. juli: Christiansgave i Thisted
– Wild Stompers og SjubiforSjov duo
– Velkomst ved Kulturudvalgsformand Torben Overgaard (C)
Sjørring Boldklub er medarrangør
Søndag den 17. juli: Ashøje Plantage, Hurup
– Rabalder m/Pianist Gerhard Mark (Kim Larsen Kopi)
Søndag den 24. juli: Nr. Vorupør Stadion
– COLLAGE
Vorupør Boldklub er medarrangør
Søndag den 31. juli: Klitmøller Stadion
– Chimbos Revival
Klitmøller Boldklub er medarrangør
Søndag den 07. August: Hanstholm Fyr
– Tambourine
Støtteforeningen Hanstholm Fyr
Søndag den 14. August: Byparken i Snedsted
– John Mogensen Live.dk
Snedsted Borger- og Erhversforening er medarrangør
Søndag den 21. August: Frøstrup Stadion
– The Young Ones
Foreningen Hannik og Spejderne er medarrangører
Søndag den 28. August: Ashøje Plantage, Hurup
– Kim & Hallo
Ashøjes Venner er medarrangør
Søndag den 04. september:
– Christiansgave i Thisted
– MD Duo
– Sæsonafslutning med tale af Borgmester Borgmester Niels Jørgen Pedersen (V)
Sjørring Boldklub er medarrangør.