Jonas Vingegaard har fået en fornuftig start i Tour de France.
Før tourens første reelle udfordring i bjergene på fredagens etape ligger thyboen nummer 3 i den samlede stilling.
– Det er mit terræn, vi går ind i. Det er der, hvor jeg kan gøre noget godt, udtaler Vingegaard til Ritzau.
– Jo hårdere, det er, jo bedre er det for mig. Stigningen (på dagens etape, red.) er ikke sindssygt lang, og jeg vil mene, at Col du Granon og Alpe d’Huez passer mig bedre. Men det passer mig godt, at det går opad, siger Jonas Vingegaard.
Vingegaard er 31 sekunder efter Tadej Pogacar, der fører løbet.
Arkivfoto: A.S.O./Pauline Ballet