Medie: Mors-Thy Håndbold henter Henrik Toft Hansen hjem

Mors-Thy Håndbold trækker snart en stor kanin op af hatten.

I følge TV2 Sports oplysninger skifter Henrik Toft Hansen fra sommeren 2023 franske Paris St. Germain ud med Mors-Thy Håndbold.

35-årige Henrik Toft Hansen trådte sine første håndboldskridt i HRH 74 Roslev i Salling, inden han som ungdomsspiller tog videre til HF Mors – den ene af Mors-Thy Håndbolds to moderklubber.

Fra 2013 til 2015 spillede han i tyske HSV Hamburg. Herefter spillede han i tre sæsoner for Flensburg-Handewitt inden i 2018 skiftede til franske Paris, hvor hans kontrakt gælder frem til næste sommer.

Hverken Henrik Toft Hansen eller Mors-Thy ønsker at kommentere historien, men ifølge TV2 Sports oplysninger er aftalen mellem parterne på plads.

Henrik Toft Hansen har vundet både OL-guld, VM-guld og EM-guld med landsholdet.

 

Forfatter

Related posts

Top