Danmarks måske flotteste trailløb

På lørdag afvikles landets nyeste og muligvis flotteste trailløb i Nationalpark Thy.

VØ Halvmarathon går fra Lodbjerg Fyr til Vorupør via stier, hjulspor, strand og grusveje. Derudover er der ruter på 14 og 7 kilometer samt et løb for børn op til 14 år.

Halvmarathon-ruten starter ved Lodbjerg Fyr og følger den gamle redningsvej gennem klitheden til Vorupør.

Ruten på 14 km. starter ved redningshuset i Lyngby og følger også redningsvejen til Vorupør. Ruten på 7 km. starter tæt ved Stenbjerg Kirke og løber gennem klitheden på stier, op forbi sømærket og på stranden til Vorupør. Børneløbet foregår ved havbadet i Vorupør.

Løbet arrangeres af Thy Race i samarbejde med Vorupør Erhvervsforening. Læs mere og tilmeld dig HER.

Forfatter

Related posts

Top