Frederik Bjerre siger farvel til Mors-Thy Håndbold

Efter denne sæson siger Mors-Thy Håndbolds venstre fløj, Frederik Bjerre, farvel og tak for denne gang. Bjerre har været i Mors-Thy Håndbold siden 19/20, hvor han startede i talenttruppen, inden han blev en del af ligatruppen i 20/21.

– Til sommer er det fem år siden, jeg flyttede til Mors og ind på Mors-Thy Håndbold Akademi. Tiden er fløjet afsted, og jeg har udviklet mig enormt både som håndboldspiller og menneske. Jeg trives godt i Mors-Thy Håndbold, men føler at et klubskifte er det rigtige for mig nu, hvis jeg vil udvikle mig yderligere og fortsat have mulighed for at jagte mine drømmemål. Lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til resten af denne sæson, og jeg kommer til at give alt for Mors-Thy Håndbold i resten af sæsonen, siger Frederik Bjerre.

– Det er ikke muligt at beholde alle spillere i lige lang tid, og vi er stolte hver gang, vi har været med til at udvikle en spiller, som vi kan sende videre til en anden klub. Vi takker Frederik Bjerre for hans tid i Mors-Thy Håndbold og ønsker ham alt mulig held og lykke på hans videre færd, siger cheftræner Niels Agesen.

Forfatter
Top