De nyeste overnatningstal er kommet for Danmarks Statistik, hvor Destination Limfjorden har haft over 1 million overnattende gæster. Overnatningsstederne er fordelt i de tre kommuner Skive, Struer og Mors. Kommunerne har haft en fantastik turistsæson 2022, hvor tallene viser en stigning på 23% i sammenligning med 2019, som var turismens rekordår.
Destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt fortæller.”2022 blev året, hvor vi rundede 1 mio. overnatninger, og året har på mange måder overgået vores forventninger.
Vi har så mange ting at byde på i destinationen både indenfor natur, gastronomi og kultur kan vores turismevirksomheder levere et super fedt produkt, som der er endnu flere der har fået øjnene op for. ” Destination Limfjordens største marked er det danske marked, som udgør 77,3% af de overnattende gæster. Men der har også været en flot vækst i antallet af udenlandske overnatninger i 2022. Her er det især de tyske gæster der er vilde med området og troligt kommer tilbage. De seneste par år er der også kommet flere hollænder til området, faktisk så mange, at de i 2022 overhalede antallet af nordmænd. I de seneste tal fra Danmarks Statistik, indikerer de også, at svenskerne kommer tilbage til området efter nogle år med færre overnattende gæster fra Sverige.
En af de vigtigste parametre for udenlandske turister i Limfjordslandet er den dejlige natur og pladsen, er noget de pivoterer højt. Derudover er særlig tyskerne og hollænderne rigtig glade for at campere, som er et af Limfjordslandet største overnatningsmulighed. Dette segment er stadig stigende, hvor der også ses flere tendenser på, at der vil komme flere autocamper i fremtiden, hvilket er et voksende marked i Tyskland og Holland.
”Camping er stadig et hit, og udgør 45% af alle de kommercielle overnatninger i vores område og er dermed den mest populære overnatningsform. Efterfulgt af feriehuse, hvor 18% af overnatningerne foretages. Største procentmæssige vækst har dog været i kategorierne vandrehjem og hotel & feriecenter. Vi har rundet en meget vigtig milepæl med de 1 millioner overnatninger, og vi står dermed stærkere i kampen om turisterne”, fortæller destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt.
Destination Limfjorden har siden deres oprettelse i 2020 arbejdet med destinationsudvikling og markedsførings af området både nationalt og internationalt i samarbejde med det lokale erhverv og kommunerne, med det formål at få skabt mere synlighed og flere overnatninger til destinationen.