Nyt vildt besøgshus ved Hanstholm Fyr

Det gamle Bådshus ved Hanstholm Fyr danner rammen om Nationalpark Thys helt nye udstillings- og madpakkehus. I Bådshuset kan både små og store gæster gå på opdagelse og lege sig til ny viden om Hanstholm Vildtreservat, krondyr, tranedans, bryozokalk, sjældne planter og Danmarks sidste beredne (og bevæbnede) sherif!

Bådshuset bliver Nationalpark Thys tredje og foreløbig sidste trædesten til naturen, efter restaureringen af Lodbjerg Fyr og opførelsen af landets første nationalparkcenter i Vorupør.

Med det nye besøgshus ved Hanstholm Fyr har Nationalpark Thy også en trædesten i parkens nordlige del, med vægten lagt på den største sammenhængende klithede i Danmark: Hanstholm Vildtreservat, dets historie og områdets fascinerede dyreliv. Den permanente udstilling er tilrettelagt i samarbejde med arkitektfirmaet JAC Studios.

Foto: Pressefoto

Forfatter
Top