Forestilling for de yngste om krop og nysgerrighed

Småbørnsforestilling på Limfjordsteatret på Mors om nysgerrighedens drivende kraft.

Hvordan var det nu, vi en gang lærte at gå? Opdagede muligheden for at rejse os og sætte den ene fod foran den anden?

Det er denne nysgerrighed hos det lille barn, der er omdrejningspunktet i småbørnsforestillingen ”Hvad er det?”, som på lørdag 25. marts opføres på Limfjordsteatret på Mors.

De to dansere fra dansekompagniet Aaben Dans bruger det lille barns nysgerrighed til at udforske både kroppen og rummet. Ligesom når det lille barn skal lære verden at kende. Opdage fingre og tæer, balancen, lyset der skifter farve. En drift der kan vare hele livet.

Forestillingen er målrettet de mindste teatergængere op til fem år og deres voksne. Teateravisen skrev om forestillingen, at det ”rent kropsligt er vanvittigt imponerende, men også særdeles bevægende at betragte”.

Der er stadig billetter at få til ”Hvad er det?”, som spiller klokken 14.

Foto: Ditte Valente

Forfatter
Top