Nordthy Fysioterapi præsenterer nyt tiltag

Nordthy Fysioterapi udvider nu mulighederne for træning og behandling til moren, faren og barnet på klinikken, hvor de i et team har udviklet tiltaget Familien i Fokus.

”Vi har det sidste stykke tid arbejdet på et nyt tiltag her på klinikken. Vi ønsker at bidrage med et aktivitetstilbud til hele familien, så både mor, far og barn kan være aktiv. I den for-bindelse har vi haft fokus på at skabe rammer for, at barnet kan være med, når forældrene træner. Yderligere står vi klar til at tilbyde behandling af baby og barn”, fortæller medejer Troels Eskerod.

Teamet bag Familien i Fokus er tværfagligt og består af højtkvalificerede og veluddannede behandlere. I teamet kan man finde både fysioterapeuter og idrætsuddannede, som hver især har kompetencer indenfor henholdsvis babytummel, træning af både gravide, mødre og fædre, behandling af børn, screening af motorisk udvikling samt GynObs (undersø-gelse og behandling af smerter i underliv og bækken).

I den kommende tid starter forskellige træningshold op på klinikken. Klinikken tilbyder to babytummel-hold inddelt efter alder, hvor der er fokus på at støtte den motoriske udvikling. Derudover starter et efterfødselshold op samt et MorTræning’s hold, hvor der på begge hold er plads til at tage sin baby med til træning. Flere og flere fædre er på barsel, og i den kommende tid starter ligeledes et FarTræning’s hold, hvor fædre kan komme og træne, og hvor der fortsat er plads til at tage sin baby med.

Klinikken har indrettet et nyt træningslokale med nye redskaber og maskiner, som bl.a. skal benyttes til nogle af ovenstående hold.

Udover forskellige holdtræningsmuligheder tilbydes både behandling og screening af mo-torisk udvikling til baby’er og børn. Der er også mulighed for et efterfødselstjek samt un-dersøgelse og behandling af bækkenbund.

”Vi glæder os og ser frem til, at det nye tiltag skal hjælpe og glæde de mange børnefami-lier i Thy og omegn, og til at vi skal udvikle endnu mere på området i fremtiden”, fortæller medejer Troels Eskerod.

Foto: Arkivfoto

Forfatter
Top