Marcus Norrbrink udlejes

22-årige Marcus Norrbrink udlejes i den kommende sæson. Norrbrink kom til Mors-Thy Håndbold i sommeren 2022, og det er ikke blevet til så mange spilleminutter, som den svenske bagspiller kunne ønske sig, hvilket er den primære årsag til aftalen om udlejning.

– Der opstod en mulighed hos en anden klub, der var interessant for Marcus, og som vi har indgået en fornuftig aftale med – en aftale, der er god for alle parter. Vi ønsker Marcus held og lykke med opholdet i den kommende sæson, lyder det fra Niels Agesen, cheftræner i Mors-Thy Håndbold.
Marcus Norrbrink har kontrakt med Mors-Thy Håndbold til sommer 2025.

Forfatter
Top