Tømmergaarden fejrer 50-års jubilæum

Det hele startede i 1974. Drivkraften var en passion for ”tømmerhandel”, og stedet var Øster Jølby midt på Mors.

50 år er nu gået, og selvom både verden og virksomheden på mange måder ser anderledes ud, så er Tømmergaardens menneskelige og forretningsmæssige værdier de samme: positivt opsøgende, respekt og effektivitet.

”Vi stolte over at runde en markant milepæl, og vi glæder os meget til at fejre jubilæet sammen med både medarbej- dere og kunder – for uden dem, var Tømmergaarden her ikke” indleder Klaus Hansen og Mogens Holst, direktører i Tømmergaarden.

Et væld af jubilæumsaktiviteter
Jubilæumsaktiviteterne skydes i gang mandag den 26. februar med lanceringen af en jubilæumsvideo og en fælles frokost for alle Tømmergaardens medarbejdere. Kunderne kan glæde sig til et festligt lørdagssalg den 2. marts med ekstra gode jubilæumstilbud samt gratis rundstykker og kaffe. Herefter følger en række jubilæumsaktiviteter hen over året, inden den store finale i november måned, som er en jubilæumsfest for alle medarbejdere.

En rivende udvikling
Det hele startede med Øster Jølby Tømmerhandel, som er grundlagt af Svend Molbæk. Vagn Hansen var ansat som underdirektør, inden han i 1974 medejer. Tømmer, fyrbrædder, fyrplanker, forskallingsbrædder, granbrædder og hel- og halvtømmer. Sortimentet bestod primært af træ i de første år, sekundært andre byggematerialer som eternitplader, isoleringsmateriale og mursten. Siden dengang har sortimentet nærmest vokset sig uendeligt stort.
Fra et væld af byggematerialer og komponenter, værktøj, beslag, inventar og fliser til gør-det-selv produkter i form af udestuer, grill, brændeovne, maling, el-artikler og haveredskaber, til professionelle og til private kunder.

Tømmergaarden er vokset år for år. I 1989 rykkede man over broen og opkøbte afdelinger i Thisted og Hanstholm. I 1990 flyttede virksomheden fra Øster Jølby til Nykøbing Mors, og i årene derefter blev flere afdelinger i det midtjyske tilføjet til virksomheden. 2015 blev et stort år med opkøb af forretninger i både Gjern, Aarhus og Viborg, og farten fortsatte i 2016, hvor man fusionerede med Ceste Træ. I dag tæller Tømmergaarden 17 afdelinger og i alt godt 500 medarbejdere.

Grundstoffet er medarbejderne
Hos Tømmergaarden er man meget bevidst om, at det er medarbejderne, som driver værket. Virksomheden kan bryste sig af, at mange medarbejdere kan fejre både 25- og 40-års jubilæum. Spørger man medarbejderne, hvad der bl.a. er kendetegnende for Tømmergaarden som arbejdsplads, nævner mange: frihed under ansvar.
”Vi ser med stolthed tilbage på de 50 år, der er gået, samtidig med, at vi glæder os til fremtiden. Udviklingen siden 1974 har været stor, men den stopper ikke her. Ingen udvikling er det samme som afvikling, og vi ser masser af spændende muligheder fremadrettet – men nu glæder vi os først og fremmest til at fejre jubilæet” slutter Klaus Hansen og Mogens Holst, direktører i Tømmergaarden.

Forfatter
Top