Mors : Succesrig iværksætter i fokus ved den Internationale Iværksætteruge

Uge 46 er den internationale iværksætteruge, og Morsø Erhvervsråd åbner dørene til en spændende aften, hvor man inviterer alle, som for nyligt har startet virksomhed, eller som går med tanker om at starte egen virksomhed til to timers gratis inspirationsmøde i erhvervsrådets Iværksættercafé.

Kasper Lindgren, som de fleste kender fra Mors-Thy Håndbold er også en succesfuld iværksætter.

Han står bag Yuaia Haircare, og Kasper vil dele sin inspirerende rejse fra sportsstjerne til virksomhedsejer. Han vil fortælle om de udfordringer og sejre, han har oplevet på vejen, og hvordan han har formået at kombinere sin passion for sport med sin iværksætterdrøm. Kasper har lovet, at han vil fortælle om de fodfejl han har oplevet, så vi andre kan undgå dem. Samtidig vil vi glæde os til at høre de gode råd han vil give andre iværksættere, så de får de bedste muligheder for at få succes med deres virksomhed.   

Jørgen Bagge Rasmussen er Iværksætter med mange års erfaring, og ved hvad det vil sige at skulle starte virksomhed. 

Han har en baggrund som revisor og en god karriere i erhvervslivet. Jørgen vil dele sine bedste tips og tricks til, hvordan man holder styr på økonomien i en nystartet virksomhed, og hvad man skal være opmærksom på for at sikre en sund økonomisk drift.

Dette arrangement er en unik mulighed for at få inspiration, viden og netværk med andre iværksættere på Mors og fra Thy.

Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver, at du er meldt til. Du kan læse mere om hele programmet her, hvor du også kan tilmelde dig: Iværksættercafé – Morsø Erhvervsråd

Dato: 11. november 

Tid: 16:00 – 18:00
Sted: Morsø Erhvervsråd, Iværksættercaféen på 1. sal, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing M. 

Kilde: Morsø Erhvervsråd
Fotos: Yuaia Haircare

Forfatter
Top