Biogasanlæg i Danmark modtager gylle fra landbruget, som ved en biologisk proces omdannes til afgasset biomasse. I den proces omdannes biomassens kulstof til biogas, der efterfølgende renses og sendes ud i gasnettet.
Den afgassede biomasse leveres tilbage til landbruget som et forbedret gødningsprodukt, da organisk kvælstof i afgasset biomasse nemmere optages af planterne.
Det gør gyllen til en eftertragtet ressource, da den både kan bruges til at producere gas til forbrugerne og bruges som gødning på landbrugets bedrifter.
Øget efterspørgsel efter gyllegas
Men høj efterspørgsel på gylle til gasudvinding har medført, at biogasanlæg i stigende omfang anvender fastere biomasse såsom halm og dybstrøelse til gasudvinding, hvilket har reduceret gødningskvaliteten i den afgassede biomasse, som projektleder Torkild Birkmose fra SEGES Innovation fortæller om:
”Det er vanskeligt at nedbryde tørstoffet i dybstrøelse effektivt, og det efterlader derfor en grovere biomasse, der har sværere ved at sive ned til planterne. Når biomassen ikke siver ned i jorden, forbliver meget af kvælstoffet på jordoverfladen, hvor det kan fordampe som ammoniak.”
En afgørende præmis for biogasproduktion er, at landbrugerne har incitament til at aflevere gylle til anlæggene. Men hvis gødningskvaliteten i den afgassede biomasse forringes, kan det udfordre landbrugets incitament til at aflevere gyllen til biogasanlægget såvel som lysten til at benytte den afgassede biomasse som gødning.
Samtidig er det i et klimaperspektiv uhensigtsmæssigt, hvis kvælstoffet fordamper som ammoniak fra jordoverfladen, når den afgassede biomasse ikke kan trænge ned i jorden.
Øget afgasning giver grønnere biogas
Projektet GIGA har modtaget 11 mio. kr. i støtte fra GUDP til at finde frem til en ny og mere effektiv separationsløsning, hvor man adskiller den våde og den tørre del af den afgassede biomasse, efter der er produceret biogas.
Det er planen, at den tørre fraktion af biomassen skal afleveres til pyrolyseanlæg, hvorfra hovedproduktet er biokul, der kan tilbageføres til markerne, og virke som kulstoflager og jordforbedring, mens den våde fraktion udbredes på markerne som et forbedret gødningsprodukt. Ved at adskille det våde fra det tørre, løses problemstillingen med afgasset biomasse, der ikke trænger ned i jorden.
Holdet bag projektet forventer at kunne øge den samlede afgasning af de 38 mio. tons gylle, der produceres i Danmark, med 5%. Omregnet svarer dét til en reduktion på 136.800 tons CO2-ækv – eller hvad der svarer til den årlige udledning fra over 20.000 danskere*.
Den forventning skal ses i relation til, at flere landbrugere vil føle sig motiveret til at aflevere biomasse til biogasanlæg, når man kan forvente et gødningsprodukt i høj kvalitet, som Torkild Birkmose her forklarer:
”Den tendens til tilbageholdenhed, vi ser fra nogle landbrugere, forventer vi at komme til livs. Der er tale om at fjerne en barriere, som vil få flere landbrugere til at aflevere biomassen i forventning om, at outputtet er godt”.
Udover at projektet forventes at øge mængden af afgasset biomasse, vil det samtidig bidrage til at reducere ammoniakafdampningen i marken.
Om projektet
Projektet GIGA forventes at være i mål med den nye separationsløsning med udgangen af 2027. I projektet deltager SEGES Innovation, Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Institut for Bio- og kemiteknologi, Nature Energy Biogas, Samson Agro, Højgaards, Stiesdal SkyClean, Agri Energy Vrå.
GUDP står for Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram og er et tilskudsprogram, der har til formål at støtte ny viden indenfor fødevare- og landbrugsområdet. GUDP uddeler årligt mere end 100 millioner kroner til grønne projekter. GUDP er et program under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. GUDP har en politisk udpeget bestyrelse, som står for at udvælge de projekter, der modtager støtte under programmet.
*Baseret på tal fra Danmarks statistik, der anslår en årlig udledning på 6,7 ton CO2-ækv pr. dansker (https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima).
Kilde og foto : Landsbrugs- & Fiskeristyrelsen