Brian og Maria bliver nye værter på Thisted Camping

Thisted Camping får fra 1. januar 2025 nye værter. Det er 31 årige Brian Pedersen, der sammen med hans 37 årige hustru Maria, overtager den daglige drift af Thisted Camping & Hytteferie.

Brian kommer fra en stilling centerchef ved Bowl’n’Fun i Thisted, mens Maria arbejder på Ornestation Mors, hvor hun fortsat vil have sin daglige gang sideløbende med driften af campingpladsen.

De kommer dog ikke til at stå helt alene med driften, da børnene Alberte, Pilou, Karoline og Tobias har lovet at gå en hånd med.

Parret glæder sig til, iført masser af energi og masser af idéer, at gøre Thisted Camping til det perfekte sted for afslapning og nye eventyr.

“Det skal være en campingplads, der vil blive drevet med hjerte og glæde. Vi glæder os til at byde velkommen og skabe uforglemmelige minder sammen”, siger de.

Foto : Thisted Camping & Hytteferie

Forfatter
Top