Politikere lover fjorde uden iltsvind i ny aftale: ‘Det er sort på hvidt forkert’

Livet tilbage i Limfjorden og øvrige danske farvande. Det er målet med den grønne trepartsaftale, der så dagens lys tidligere på ugen.

Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra flere eksperter. Blandt andre Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

– Det er sort på hvidt forkert. Den målsætning, man har, betyder, at halvdelen af vores fjorde vil komme i god tilstand, siger han til DR NYHEDER.

Ifølge professorens beregninger skal mængden af gylle, møg og kunstgødning, der spredes på landmandens marker, reduceres med yderligere 10.000 ton kvælstof, hvis vi skal være sikre på at få et godt havmiljø i alle vores farvande.

Foto : Lucas Favre, Unsplash

Forfatter
Top