Thisted Kommunes udvalg for Erhverv, Klima, Miljø og Teknik har netop vedtaget at igangsætte planlægning for nyt boligområde ved Bolwigsvej i Klitmøller.
Der er tale om et cirka 3,7 ha stort areal og kan umiddelbart rumme ca. 25 boliggrunde til tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Projektudviklerne ønsker at etablere et fælles friareal centralt i projektområdet samt anlægge en støjvold langs Kystvejen, som ligeledes skal fungere som friareal.
Lokalplanområdet ligger i byzone inden for Kommuneplanramme 8.B.22. Projektet kræver en delvis aflysning af Partiel Byplanvedtægt nr. 6 for Klitmøller, da området heri er udlagt til erhvervsformål, jf. § 2, stk. 5.
Thisted Kommune giver hermed projektmagerne grønt lys til at fortsætte arbejdet med udarbejdelsen af projektet før, der kan gives endelige tilladelser til at igangsætte byggeriet.
Ifølge de offentlige registre ejes jorden af Laurits Chresten Pedersen.
Foto : Visit Nordvestkysten