BØDER PÅ VEJ : husk vinterdæk – om vinteren

Regeringen vil stramme færdselsloven og udstikke bøder til dem, der ikke kan finde ud af at køre med dæk, der passer til årstiden og føret.

Det skal koste 1.000 kroner pr. dæk, hvis man ikke kører med de rigtige dæk, afslører forslaget, der ifølge Ritzau er sendt i høring i dag.

Meldingen fra regeringen kommer, efter at transportminister Thomas Danielsen (V) i begyndelsen af året bad Færdselsstyrelsen og andre relevante aktører på området om at analysere, hvordan både lette og tunge køretøjer får bedre greb på vejen.

Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed

Forfatter
Top