HM 281 der er hjemmehørende i Hanstholm, er netop blevet kåret som Årets Læreplads 2024. Bag kåringen står Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
Det er Julius Billingsted, der har indstillet hans læreplads HM 281 Mercy, som bud på Årets Læreplads. Han kunne ikke selv være med til kåringen, da han var tilbage på skolebænken på Fiskeriskolen i Thyborøn.
Men han fortæller om baggrunden for indstillingen, at fartøjsejerne Henrik Bloch og Anders Hyre Corell og Henriks søn, Jonas, som også er fast mand på HM 281 Mercy, fra dag et har fået den unge københavner til at føle sig hjemme på havet, og som en del af familien på kutteren fra Hanstholm.
Med prisen følger et diplom og en check på 8.000 kroner.
Foto fra venstre:
Flemming Christensen, Julius Billingsted (på mobiltelefonen), Jonas Bloch, Henrik Bloch og Anders Hyre Corell.
Foto: Louise Svane Pedersen