Nordic Kingfish i Hanstholm, der optrætter Yellowtail Kingfish, som også kaldes Hiramasa, er godt på vej til at blive en global spiller. Flere og flere restauranter i hele verden, har nemlig fået øjnene op for den delikate frisk.
“Vi ser et stigende marked, både i Danmark og i Norge, som er vores to hjemmemarkeder. Men også i de andre lande, som vi sælger til, oplever vi stor efterspørgsel. Det skyldes flere ting, og en af dem er selvfølgelig, at vi nu kan levere en hel del mere, end vi kunne for bare et år siden. Fisken er ikke så kendt i Danmark, hvor mange sushirestauranter endnu ikke har den på menukortet, men det kommer stille og roligt,” fortæller CEO for Nordic Kingfish i Danmark, Søren Mattesen, til Fiskerbladet.
Kapaciteten på anlæggene i Hanstholm og norske Frederikstad lige nu er på godt 2000 tons fisk årligt, og derfor er Nordic Kingfish allerede i gang med at kigge på en udvidelse af kapaciteten blandt andet med et nyt anlæg i Californien i USA.
Også i Hanstholm har Nordic Kingfish planer om at øge driften, og virksomheden har allerede sikret sig plads på byens havn, så man på sigt kan opdrætte op mod 6000 tons Yellowtail Kingfish.
Foto : Yellowtail Kingfish serveret på Restaurant Struktur i Aalborg