LOKALT CHOKOLADE CHOK : priserne er eksploderet

Hvor man for et år siden kunne købe den dyrebare råvare til 3922,86 euro for et ton, svarende til knap 300.000 danske kroner, er prisen det seneste år steget med godt 175 procent, så et ton nu koster 10.798,68 euro, svarende til omtrent 800.000 kroner, viser tal fra International Cocoa Organization (ICCO). Høsten er ganske enkelt slået fejl, og det kan man mærke hos de lokale producenter af lækkerier i verdensklasse : Chokolenten i Hanstholm og Chokoladekurven i Thisted.

– Vi har sat priserne op, og vi er spændt på, om de skal sættes yderligere op – det har vi ikke overblikket over endnu. Vi har sat vores flødeboller fem kroner op per styk i udsalgspris. Det frygtede vi, ville få betydning for, hvor mange vi solgte, men vi har heldigvis solgt det samme, fortæller Pernille Tophus Larsen til TV2 NORD.

Hun åbner lige om lidt et kæmpe stort chokolade-mekka midt i Thisted.

Hun indgået en lang kontrakt med en fast pris for et år siden, og står nu overfor at skulle indgå en ny. Til op imod 10.000 kroner mere pr. ton kakao.

Hos Chokolenten i Hanstholm mærker de også konsekvenserne af prisstigningen, og det betyder, at de også har været nødt til at sætte prisen på deres varer op.

– Vi er jo selvfølgelig nødt til at hæve priserne for at få det til at løbe rundt. Det er noget af en opgave, for det skal jo heller ikke være for dyrt, siger Stinne Sand, der sammen med sin søster er indehaver af Chokolenten.

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Forfatter
Top