Juliane vandt guitar og stuekoncert med Martin Kanstrup

I starten af december satte entertaineren Martin Kanstrup gang i en konkurrence. Man kunne vinde en guitar og en lille stue koncert med ham selv. Det kostede en flad halvtredser at deltage, og alle pengene til ubeskåret til Julemærkefonden.

“Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at vi kunne samle 85.000 kroner på 48 timer…. Tak for jeres donationer – I er for vilde”, skriver Martin Kanstrup på Facebook.

Guitaren fik nyt hjem hos familien Kristensen. Deres datter Juliane har selv været på Julemærkehjem.

“Det er fantastisk at mærke den forskel, det har gjort for hende. Hun lyser virkelig i øjnene, når hun fortæller stolt om hendes ophold. Juliane er en go’ og stærk pige, som nu skal til at spille guitar …. Det er så skide sejt”, fortæller Martin Kanstrup, og fortsætter:

“Vi havde den dejligste aften med sang og nærvær. Tænk at en dorsk lille ide pludselig, kan gøre en forskel for andre. Det er tankevækkende”.

Foto : Martin Kanstrup

Forfatter
Top