Nu skal vi finde DANMARKS SØDESTE KASSEDAME M/K

Er Danmarks Sødeste Kassemedarbejder M/K fra Thy, Mors, Salling eller et helt andet sted i Danmark? Det kan du være med til at afgøre.

Nu er det igen blevet tid til at hylde alle landets kassemedarbejdere og kåre Danmarks sødeste kassedame m/k, og igen i år har Hjemmet brug for læsernes og kundernes hjælp til at finde gode kandidater i alle hjørner af landet. Sidste år skrev hele 883 læsere til Hjemmet for at indstille ikke færre end 262 søde kassedamer m/k. 

Kender du en kassemedarbejder, der gør noget ekstra for kunderne, så skriv til Hjemmet og fortæl hvorfor kassedamen i lige netop dit lokale supermarked eller købmandsbutik skal vinde titlen og præmier til en værdi af næsten 25.000 kr. Når redaktionen har modtaget alle indstillingerne udvælges fem finalister, og derefter er det op til læserne at stemme om, hvem der er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025. 

Send en mail eller et brev til Hjemmet inden mandag den 3. februar 2025 og fortæl, hvem du indstiller, og hvorfor du synes, han eller hun er Danmarks sødeste kassedame m/k. Husk at skrive både kassedamens navn og butikkens navn og adresse.    

Mail sendes til:      

Danmarks.Soedeste.Kassedame@hjemmet.dk 

Brev sendes til:  

Hjemmet 
Strødamvej 46   
2100 København Ø   
Postboks 252

Mærk kuverten ”Danmarks sødeste kassedame”.

Foto : Hjemmet

Forfatter
Top